Middelalderen: Folkeviser

Middelalderen: Historisk baggrund

Middelalderen i Danmark strækkede sig over perioden fra ca. 1050 til 1536. Under middelalderen var der kaotiske forhold i Danmark. Befolkningen var hårdt ramt, med borgerkrig, plyndringer og ikke mindst pesten(ca. 1348), hvor man anslår at befolkningen blev reduceret med 1/3. Dog skete der også fremskridt. Danmark blev det største rige i Skandinavien da den danske konge, Erik af Pommern, i 1397 også blev reagent over Norge og Sverige. Middelalderen sluttede ved reformationens i 1536.

Litteraturhistoriske karakteristika:

I middelalderen blev der fremstillet viser. De såkaldte folkeviser. Folkeviserne blev oprindeligt ballader (ordet ballede stammer fra det middelalderlatinske ord ballare, der betyder at danse).
Genren opstår omkring 1200, da den blev importeret fra Frankrig. Det blev et kæmpe nationalhit. Alle dansede og sang, og kongen måtte til sidst forbyde munkene at danse.
Genren gik ud på at en mand sang det hele, mens andre dansede. De dansende skulle synge med på mellem- og omkvæd. Viserne består af enten 2- eller 4-linjede strofer. De er skrevet vha. syrebadsteknikken. Dvs. at det er meget forenklet skrevet. Der er få personer med og miljøet er enkelt beskrevet
Temaerne omfatter oftest overgangsritualerne i livet såsom konfirmationen og det at blive gift. Historierne er opbygget i 3 faser. Den første fase, er en udgangssituation, hvor konflikten i sangen varsles. Den anden fase, er konfliktfasen, hvor modsætningerne optrappes og er klar til en evt. kamp. Den tredje og afsluttende fase, er der hvor konflikten løses. Den ender ofte tragisk.
Folkeviser er inddelt i 2 genrer. Den ene er trylleviser og den anden er ridderviser. De to viser er modsætninger. I trylleviserne optræder overnaturlige figurer som trolde etc. Ridderviserne er som sagt helt modsat. Det er realistske fortællinger, der ofte omhandler samfundet etc


Analytiske pointer:


Harpens Kraft er en folkevise, med tolinjede strofer. Den omhandler to unge mennesker. Hr. Vellemand og hans unge mø. De er forlovede og befinder sig derfor i vielsesfasen. I store træk handler den om overgangen fra én livsfase til en anden, hvilket også oftest er temaerne i folkeviserne. I denne er det overgangen til ægteskabet.
Kort fortalt sidder Hr. Vellemand og hans unge mø og spiller spillet Guldtavel. Hver gang begynder hun at græde. Han spørger ind til om det er ham hun græder over. Hun siger nej, og fortæller at det er søstrene. Søstrene gik til vande i åen Blide. Nu er det hendes tur til at besejre denne å, hvilket hun har stor angst for. Hr. Vellemand bygger en bro over åen og lover hende 212 mand til at passe på hende. Hun ridder over broen, men falder i troldens hænder ligesom hendes søstre gjorde. Trolden regerer åen. Trolden tager med sig de unge giftemodne kvinder. Broen symboliserer overgangen, mens trolden er et symbol på hendes angst. Hendes indre angst gøres hermed til noget ydre vha. trolden. En angst for det nye der skal ske i hendes liv. Hr. Vellemand finder harpen med guldstrengene og begynder at spille. Denne harpe er her et hjælperedskab til overvindelsen af denne angst. Harpen er noget magisk. Trolden kommer op fra bunden med den unge mø og hendes to søstre. Trolden beder til at bare han fortsat kan regere åen, må han tage dem alle tre med op. Hr. Vellemand slår trolden ihjel, og de ridder tilbage. Denne folkevise har en lykkelig slutning, hvilket ikke er gældende for størstedelen af alle folkeviser. Visen har som alle andre viser en udgangsposition hvor konflikten optrappes, hvorefter der er en lang konfliktfase og til slut en afklaring på konflikten.