Middelalderen: Folkeeventyr

Litteraturhistoriske karakteristika:

Folkeeventyr er fortællinger, der bliver fortalt fra mund til mund, men det var ikke alle der fortalte folkeeventyr, fordi det var et håndværk at fortælle godt. Dem der hørte folkeeventyr den gang var voksne, hvor i dag er det mere børn. Folkeeventyr har sit udspring i middelalderen, og mange folkeeventyr bliver nedskrevet i 1800-tallet. Der er 2 forskellige slags folkeeventyr, der er skæmteeventyr og trylleeventyr. Skæmteeventyr er hvor, der bliver gjort grin med samfundets autoriter, hvor trylleeventyr er med indre konflikter og overnaturlige væsner. Temaerne i folkeeventyr er, at individet skal finde sin plads i enten samfundet, familien eller livet igennem en række prøver. Prøverne symboliserer forskellige overgange i livet (barn à voksen, ægteskab osv.) Personerne er også forenklede typer og udfylder hver sin plads i folkeeventyr. Kompositionen er hjemme à ude àhjemme. Der er overnaturlige væsner, 3 prøver osv., og de ting sker ofte i midterfasen.  Uhyrerne og de forskellige prøver kan fortolkes som ubevidste kræfter i helten. Helten står som regel i modsætning til sine omgivelser. Han er den måske den yngste, dummeste, grimmeste osv. Tallet 3 spiller en afgørende rolle, i forhold til det som helten skal igennem.

Analytiske pointer: Prins Hvidbjørn

Prins hvidbjørn er opbygget med tretalsreglen. Prinsens dobbeltkarakter, som prins og bjørn, symboliserer en indre blokering. De 7 år, som kontrakten er sat til, er den tid han bruger på at overvinde hans barnestadium, hvor heksen er den beskyttende mor.
Den yngste datter gennemlø¬ber også en psykisk proces.
Både pigen og prinsen er bundet til deres hjem, pigen til sin far og prinsen til sin mor.