onsdag den 18. januar 2012

Middelalderen: Sagaer

Handlingsreferat af Ravnkel Frøjsgodes saga

Sagaen handler om et opgør mellem to slægter i det islandske samfund. Opgøret står mellem Ravnkels slægt og Sams slægt og udspringer af, at Ejnar, som tilhører Sams slægt, rider på Ravnkels hest, Fløjfaxe, selvom Ravnkel har svoret, at ingen anden end ham selv må ride på den. Han har lovet sig selv at dræbe vedkommende, hvis det sker. Ravnkel dræber derfor Ejnar, og dette vil Sam hævne ved at indlede en retssag mod Ravnkel. Sam vinder retssagen, Ravnkel dømmes fredløs, og Sam overtager Ravnkels ejendom, men lader ham forblive i live. Og det skulle han aldrig have gjort...! For at genoprette æren må Ravnkel nu hævne sig og dræber Sams bror, Øjvind. Sam og Ravnkel mødes til slut i et opgør, som Ravnkel vinder, og han tvinger Sam til at forlade sit hjem og gods. Ravnkel vinder således den endelige dyst og dermed æren.

 
Litteraturhistoriske karakteristika:

I sagaer er det altid slægten der er i centrum. Man gik meget op i at hvis ens egen slægt blev krænket, så skulle slægtens ære genoprettes ved blodhævn eller tilbageerobring.
Efternavnet er også meget vigtigt, da slægtens ”status” er en slags arving som overtages af efterkommerne og deres efterkommere. Derfor sker det tit i sagaer at der fremtræder en konflikt mellem to slægter, og det handler så om at få opbygget den største ære og være den modsatte slægt overlegen.
Måden disse sagaer bliver fortalt på er meget mere handlende end beskrivende, og der bliver næsten aldrig brugt følelser til at beskrive med.

Analytiske pointer: Ravnkel Frøjsgodes saga:

''Men ud fra den overbevisning, at en mand ikke bliver til noget, hvis han ikke opflyder et højtideligt givet løfte, sprang han af hesten og dræbte ham med sin økse''.
Dette uddrag fra teksten viser at det var en meget koldblodig tid, der var ikke så meget overvejelse om at dræbe et andet menneske, det blev bare gjort uden tøven.
I sagaen er der meget blodhævn, det betyder at hvis én slægt dræber en fra en anden slægt, agter den fra den anden slægt at gøre hævn, dette viser at de går meget op i at bevare deres ære.
De ville hellere dø for deres ære en at miste den.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar