Oplysningstiden: Holbergs komedier

Tidens hovedbegreb er rationalisme, hvilket omhandler den fornuftstro og fornuftsdyrkelse, der opstår i 1700-tallet. Man begynder at sætte spørgsmålstegn ved jordens skabelse og opfattelsen af mennesket. Mennesket stilles i tvivl om hvad der sker mellem himmel og jord, og opsøger derfor en mere videnskabelig forklaring på tingene, end det guddommelige. Rationalismen gjorde Guds eksistens til et problem, hvor løsningen var deismen. Deismen var en opfattelse af at Gud har skabt verden, men griber derefter ikke ind i verdens gang.
Rationalisten, Ludvig Holberg, mener at mennesket er født med en gudgiven fornuft. Intet er sandt medmindre det er bevist. Guds eksistens søges ved hjælp af fornuften, og ikke med henvisning til Biblen. Ikke kun fornuften var den eneste kilde til menneskelig erkendelse, men også erfaring var vigtigt ifølge rationalisterne.

I oplysningstiden sker et opbrud. Et opbrud fra den religiøse tænkemåde og barokken, folket løsriver sig fra kirkens grundlæggende budskaber. Efter at København var blevet en storby af næsten europæisk størrelse - hvor en stor del af embedsmændene var udlændinge, og det var her at der første gang opstod et litterært publikum. Indtil da havde digtningen kun bevæget sig indenfor områderne kongemagten og kirken. Med et publikum kunne forfatteren dele sine tanker med offentligheden, hvilket gjorde det mere ”frit.” Digtningen i 1700-tallet var derfor i et spændingsfelt mellem autoriteterne(kongemagten og kirken) på den ene side og det borgerlige publikum på den anden.

Barokken: Salmer og hyldestdigte

Historiske karakteristika:

Enevælden begyndte 1761. Kongen skulle selv reagere landene Danmark og Norge. Adlen som ikke betalte skat fordi de var det danske militær, blev opløst fordi de havde et dårlig militær og havde ikke råd til de nyere våben og det betød at Danmark tabte mange krige og mistede meget land. De mistede deres plads i millitæret og begyndte at betale skat.  Danmark havde en stor krise med økonomien. Danmark havde en lavkonjunktur. 

Litteraturhistoriske karakteristika:

Barokkens litteratur bestod hovedsageligt af hyldestdigte og salmer. Teksterne var for det meste en hyldest til gud eller kongen, som man anså for guds stedfortræder på jorden. Barokkens forfattere blev opfattet som gode retoriske håndværkere. Litteraturen blev altså endnu ikke endnu ikke betragtet som en kunstart, men mere som et håndværk. Dog var det digteriske sprog hævet over det almindelige og folkelige i modsætning til tidligere tiders folkeeventyr og folkeviser. Rytme og rim var i særlig høj grad i centrum i de barokke tekster de var velordnede, strukturrede og symmetriske. Man ønskede altså at gå altså tilbage til den antikke og klassiske digtertradition. Det nye var nu bare at man skrev på dansk og ikke på latin.         

Middelalderen: Folkeeventyr

Litteraturhistoriske karakteristika:

Folkeeventyr er fortællinger, der bliver fortalt fra mund til mund, men det var ikke alle der fortalte folkeeventyr, fordi det var et håndværk at fortælle godt. Dem der hørte folkeeventyr den gang var voksne, hvor i dag er det mere børn. Folkeeventyr har sit udspring i middelalderen, og mange folkeeventyr bliver nedskrevet i 1800-tallet. Der er 2 forskellige slags folkeeventyr, der er skæmteeventyr og trylleeventyr. Skæmteeventyr er hvor, der bliver gjort grin med samfundets autoriter, hvor trylleeventyr er med indre konflikter og overnaturlige væsner. Temaerne i folkeeventyr er, at individet skal finde sin plads i enten samfundet, familien eller livet igennem en række prøver. Prøverne symboliserer forskellige overgange i livet (barn à voksen, ægteskab osv.) Personerne er også forenklede typer og udfylder hver sin plads i folkeeventyr. Kompositionen er hjemme à ude àhjemme. Der er overnaturlige væsner, 3 prøver osv., og de ting sker ofte i midterfasen.  Uhyrerne og de forskellige prøver kan fortolkes som ubevidste kræfter i helten. Helten står som regel i modsætning til sine omgivelser. Han er den måske den yngste, dummeste, grimmeste osv. Tallet 3 spiller en afgørende rolle, i forhold til det som helten skal igennem.

Analytiske pointer: Prins Hvidbjørn

Prins hvidbjørn er opbygget med tretalsreglen. Prinsens dobbeltkarakter, som prins og bjørn, symboliserer en indre blokering. De 7 år, som kontrakten er sat til, er den tid han bruger på at overvinde hans barnestadium, hvor heksen er den beskyttende mor.
Den yngste datter gennemlø¬ber også en psykisk proces.
Både pigen og prinsen er bundet til deres hjem, pigen til sin far og prinsen til sin mor.

Middelalderen: Sagaer

Handlingsreferat af Ravnkel Frøjsgodes saga

Sagaen handler om et opgør mellem to slægter i det islandske samfund. Opgøret står mellem Ravnkels slægt og Sams slægt og udspringer af, at Ejnar, som tilhører Sams slægt, rider på Ravnkels hest, Fløjfaxe, selvom Ravnkel har svoret, at ingen anden end ham selv må ride på den. Han har lovet sig selv at dræbe vedkommende, hvis det sker. Ravnkel dræber derfor Ejnar, og dette vil Sam hævne ved at indlede en retssag mod Ravnkel. Sam vinder retssagen, Ravnkel dømmes fredløs, og Sam overtager Ravnkels ejendom, men lader ham forblive i live. Og det skulle han aldrig have gjort...! For at genoprette æren må Ravnkel nu hævne sig og dræber Sams bror, Øjvind. Sam og Ravnkel mødes til slut i et opgør, som Ravnkel vinder, og han tvinger Sam til at forlade sit hjem og gods. Ravnkel vinder således den endelige dyst og dermed æren.

 

Litteraturhistoriske karakteristika:

I sagaer er det altid slægten der er i centrum. Man gik meget op i at hvis ens egen slægt blev krænket, så skulle slægtens ære genoprettes ved blodhævn eller tilbageerobring.

Efternavnet er også meget vigtigt, da slægtens ”status” er en slags arving som overtages af efterkommerne og deres efterkommere. Derfor sker det tit i sagaer at der fremtræder en konflikt mellem to slægter, og det handler så om at få opbygget den største ære og være den modsatte slægt overlegen.

Måden disse sagaer bliver fortalt på er meget mere handlende end beskrivende, og der bliver næsten aldrig brugt følelser til at beskrive med.

Analytiske pointer: Ravnkel Frøjsgodes saga:

''Men ud fra den overbevisning, at en mand ikke bliver til noget, hvis han ikke opflyder et højtideligt givet løfte, sprang han af hesten og dræbte ham med sin økse''.
Dette uddrag fra teksten viser at det var en meget koldblodig tid, der var ikke så meget overvejelse om at dræbe et andet menneske, det blev bare gjort uden tøven.
I sagaen er der meget blodhævn, det betyder at hvis én slægt dræber en fra en anden slægt, agter den fra den anden slægt at gøre hævn, dette viser at de går meget op i at bevare deres ære.
De ville hellere dø for deres ære en at miste den.

Middelalderen: Folkeviser

Middelalderen: Historisk baggrund

Middelalderen i Danmark strækkede sig over perioden fra ca. 1050 til 1536. Under middelalderen var der kaotiske forhold i Danmark. Befolkningen var hårdt ramt, med borgerkrig, plyndringer og ikke mindst pesten(ca. 1348), hvor man anslår at befolkningen blev reduceret med 1/3. Dog skete der også fremskridt. Danmark blev det største rige i Skandinavien da den danske konge, Erik af Pommern, i 1397 også blev reagent over Norge og Sverige. Middelalderen sluttede ved reformationens i 1536.

Litteraturhistoriske karakteristika:

I middelalderen blev der fremstillet viser. De såkaldte folkeviser. Folkeviserne blev oprindeligt ballader (ordet ballede stammer fra det middelalderlatinske ord ballare, der betyder at danse).
Genren opstår omkring 1200, da den blev importeret fra Frankrig. Det blev et kæmpe nationalhit. Alle dansede og sang, og kongen måtte til sidst forbyde munkene at danse.
Genren gik ud på at en mand sang det hele, mens andre dansede. De dansende skulle synge med på mellem- og omkvæd. Viserne består af enten 2- eller 4-linjede strofer. De er skrevet vha. syrebadsteknikken. Dvs. at det er meget forenklet skrevet. Der er få personer med og miljøet er enkelt beskrevet
Temaerne omfatter oftest overgangsritualerne i livet såsom konfirmationen og det at blive gift. Historierne er opbygget i 3 faser. Den første fase, er en udgangssituation, hvor konflikten i sangen varsles. Den anden fase, er konfliktfasen, hvor modsætningerne optrappes og er klar til en evt. kamp. Den tredje og afsluttende fase, er der hvor konflikten løses. Den ender ofte tragisk.
Folkeviser er inddelt i 2 genrer. Den ene er trylleviser og den anden er ridderviser. De to viser er modsætninger. I trylleviserne optræder overnaturlige figurer som trolde etc. Ridderviserne er som sagt helt modsat. Det er realistske fortællinger, der ofte omhandler samfundet etc


Analytiske pointer:


Harpens Kraft er en folkevise, med tolinjede strofer. Den omhandler to unge mennesker. Hr. Vellemand og hans unge mø. De er forlovede og befinder sig derfor i vielsesfasen. I store træk handler den om overgangen fra én livsfase til en anden, hvilket også oftest er temaerne i folkeviserne. I denne er det overgangen til ægteskabet.
Kort fortalt sidder Hr. Vellemand og hans unge mø og spiller spillet Guldtavel. Hver gang begynder hun at græde. Han spørger ind til om det er ham hun græder over. Hun siger nej, og fortæller at det er søstrene. Søstrene gik til vande i åen Blide. Nu er det hendes tur til at besejre denne å, hvilket hun har stor angst for. Hr. Vellemand bygger en bro over åen og lover hende 212 mand til at passe på hende. Hun ridder over broen, men falder i troldens hænder ligesom hendes søstre gjorde. Trolden regerer åen. Trolden tager med sig de unge giftemodne kvinder. Broen symboliserer overgangen, mens trolden er et symbol på hendes angst. Hendes indre angst gøres hermed til noget ydre vha. trolden. En angst for det nye der skal ske i hendes liv. Hr. Vellemand finder harpen med guldstrengene og begynder at spille. Denne harpe er her et hjælperedskab til overvindelsen af denne angst. Harpen er noget magisk. Trolden kommer op fra bunden med den unge mø og hendes to søstre. Trolden beder til at bare han fortsat kan regere åen, må han tage dem alle tre med op. Hr. Vellemand slår trolden ihjel, og de ridder tilbage. Denne folkevise har en lykkelig slutning, hvilket ikke er gældende for størstedelen af alle folkeviser. Visen har som alle andre viser en udgangsposition hvor konflikten optrappes, hvorefter der er en lang konfliktfase og til slut en afklaring på konflikten.

Velkommen til 1.v's blog!

Kære 1.v. På denne blog vil I både skulle skrive og kommentere indlæg, der handler om knagerækkeforløbet. Efter hver time får I ansvaret for at skrive om, hvad I har lært i både historie og dansk, og lægge små tekstanalyser ud. I kan også uploade billeder og videoklip. Når forløbet er slut, har I altså en blog, der giver et litteraturhistorisk overblik, og som vi løbende vil referere tilbage til, når vi arbejder med forskellige litteraturhistoriske perioder. Year!